Det begyndte i 1961 som en idé blandt nogle klassekammerater på Nørrebrogades Skole i Århus. Inspirationen kom fra engelske The Shadows, der havde skabt sig karriere og berømmelse, også uden forsanger Cliff Richard.

Instrumenter var der ikke overflod af, nogle var mere eller mindre hjemmelavede til premieren, en skolefest i Østergades Hotel d. 7/3-1961. Ambitionerne rakte dog videre end det, og snart blev der anskaffet ens, hvide Höfner-guitarer og et rigtigt trommesæt! 

Øvelokalet blev stillet til rådighed af Freddies far - et maskinværksted i Ny Tjørnegade. The Restless var født. 

Med et meget begrænset repertoire i bagagen, indledte vi jagten på 'fame & fortune' via amatørkonkurrencer og tilfældige, ubetalte, små-engagementer i sportsklubber, ungdomsklubber og foreninger, der gerne ville præsentere den nyeste pop-dille: pigtrådsmusikken! Men helst uden at det skulle koste mere end en sodavand. Og vi stillede gerne op, bare for at få lejlighed til at vise os frem!

Kulminationen i 1961 var en parkunderholdning i Botanisk Have, med 10.000 publikummer, og med temaet 'Vi leger cowboys og indianere'. The Restless blev præsenteret som "en sjov guitar-kvartet [der] spiller og laver morsomme numre". Det morsomme nummer var en cowboyhat. Selvfølgelig var 'Apache' på programmet.

*

Langsomt blev engagementerne mere prestigefyldte, omend stadig ulønnede! Første halvår 1962 bød på flere amatørkonkurrencer og ungdomsklubber, men også et par optrædener i 'Det Unge Århus' med bl.a. en vundet amatørkonkurrence! Et stort trin opad karrierestigen, syntes vi da selv.

I april 1962 var The Restless på menuen i Bureau Basse Bertrams store præsentationsshow i Århus-Hallen, bl.a. sammen med 'Sangerinden Daimi' og 'Humørpigen Birthe' (med efternavnet Kjær). Begge har siden hen klaret sig rigtig fint. Vi blev nu præsenteret som 'Ensemblet The Restless', og sceneshowet bestod i, at vi startede nummeret INDEN tæppet gik op! Cool!

Det var dog tvivlsomt om man kunne høre os på de bageste rækker i hallen, med vort beskedne forstærker-udstyr, hvilket måske er forklaringen på, at der ikke rigtigt kom noget ud af Basse Bertram showet. Senere skiftede vi impresario, og blev et af Arne Worsøes første slagnumre i Bureau Bendix. Og fik bedre forstærkere!

Der blev øvet flittigt, stadig med vægten på shadows-numre, inkl. dansetrinene (se ovenfor). Palle Lausen (rytmeguitarist og reklametegner) lavede et fint logo og et skilt til stortrommen. Uniform: Jakkesæt og slips - der var ved at komme stil over foretagendet!

Selvom repertoiret næsten udelukkende var kopi-numre, forsøgte vi dog også med hjemmekomponerede værker, som fx Palles 'Tyro', der studeres så grundigt ovenfor.

Men sang skulle der til! Vi havde en del sangere, og en enkelt sangerinde, til prøve, og i en periode var Niels Rylev vor vokalist. Så kom Cliff og især Elvis med på repertoiret. 

Senere blev Niels Rylev afløst af John Aage Wester, en ung, lokal sanger med stjerneambitioner og et genkendeligt engelsk. Lige hvad vi havde brug for. Se mere om John Aage nedenfor.