Ingen tvivl om

at vores status som husorkester i "Jyllands første og største" popklub havde markedsføringsværdi. Engagementerne blev flere, og i den periode hvor det gik mest hektisk til, foråret 1963 til efteråret 1964, havde vi nok at gøre med at klare efter-spørgslen, når uddannelser og værnepligt også skulle tilgodeses.

I det her udstyr - nye Fender-guitarer, VOX-forstærkere, smoking-style outfit og lækkert hår (det var liiige før Rolling Stones vendte op og ned på den model), var vi klar til det uundgåelige gennembrud på nationalt plan! 

Ok, sådan gik det måske ikke helt, men vi kom da noget rundt i hovedlandet, med et smut eller to til Fyn. Lørdag efter lørdag, og ofte også ind imellem, raslede vi rundt i en lejet bus, med chauffør, til eksotiske spillesteder i by og på land. 

I flæng: Haderslev (flere gange), Fredericia (mange gange), Viborg (et par gange), Holstebro, Horsens, Randers (flere gange), Silkeborg (endnu flere gange), Esbjerg (4-dages engagement), Snedsted (to gange!), Fårvang, Bording, Kolding, Vejle (flere gange), Assens, Gylling, Galten, Serup, Engesvang (to gange), Vodskov, Emdrupholm, Lemvig, Skive, Ramme, Langå, Løsning, Varde' Varde?, Kelstrup, Them, Vojens ... etc.

I Fredericia og i PopCorner stødte vi et par gange ind i The Danish Sharks, et af de køben-havnerbands, der - lige som The Cliffters og The Hitmakers - begyndte at trænge sig ind på vore jagtmarker! De var nu som regel både flinke og dygtige. 

Hårdt arbejde

Der var lange ture iblandt. Meget lange. Mange timers kørsel frem, og det samme tilbage. Ingen groupies eller stage-hands, så vi måtte selv slæbe grejet, stille op, pille ned, og slæbe igen, evt vække chaufføren og skubbe bussen i gang. 

Når vi så stod hjemme i værkstedet kl. kvalme om morgenen, med de nybagte bager-kager, og delte hyren, som typisk beløb sig til mellem 70 og 100 kr. pr mand, når den gamle bus og den søvnige chauffør havde fået deres, så kunne man med sindsro hævde, at man havde arbejdet for pengene! 4-dages-engage-mentet i Esbjerg gav fx den nette sum af 240 kr. pr rockstjerne!

Så var det lidt nemmere med de indenbys jobs, som der også skulle være plads til. Husorkester-forpligtelserne i PopCorner, 'Det Unge Århus', Tivoli Friheden, Pallis Tivoli, diverse nystartede pop-klubber (Electrical, Centrum, Denver), for-eninger og institutioner. Men dog nu med en slags løn!

Pigtråd i udkantsdanmark

Tydeligvis var pigtrådsmusikken i de år mest et byfænomen - det var i byerne at pop-klubberne opstod, og det var naturligvis ungdommen her, der først tog den nye musik til sig.

Ude 'på landet', dengang i begyndelsen af nitten- tresserne, kunne vi til tider godt føle os lidt 

fejlcastede, som f. eks. da vi mødte op i et forsamlingshus i Gylling (eller måske var det Galten eller Engesvang) for at opdage, at der var dækket op til stort bryllupsmiddags-selskab, hvor det jo så var meningen, havde man tænkt sig, at vi skulle levere den stilfærdige taffel-musik før der blev spillet op til dans senere! Lissom Ole Erling på hyggeorglet. Et pigtrådsband!? Vi fik godt nok travlt med at skrue på knapperne! Det var bestemt ikke altid man lige var helt med på hvad det var man havde købt (eller var blevet prakket på) af musik-bureauet!

En gang fik vi at vide, ved det traditionelle smørrebrøds- og snapsebord i pausen med foreningens bestyrelse (muligvis i Sjørup eller Serup eller Snedsted), at vores musik jo sådan set lød godt nok (flinke folk), men at vi da spillede noget så 'grow hyw'! Og jo, den fik da som regel noget ledning, det fulgte med i prisen! Vi var jo trods alt mere Beatles end Bror Kalle!

Hvor utroligt det end lyder, var der også steder, hvor man ikke var helt gearet til at modtage et band, der i egen forståelse var stærkt på vej mod idolstatus! Kan det have været i Bording eller i Them, at man ikke engang kunne stille ordentlige garderobe- og omklædnings-faciliteter til rådighed for stjernerne? Stor diskussion, og trussel om strejke med henvisning til urimelige og uacceptable forhold - indtil den myndige formand foreslog os at klæde om ude i skoven! Det havde været godt nok til Jørgen Ingmann, mon ikke det så også var godt nok til sådan nogen som os!!! Mjohh ... vi fik dog allernådigst anvist et kosteskab til omklædning.

Og det var da mere end Jørgen Ingmann opnåede!      

'Danmarksturné'

I marts 1964 blev vi engageret til en 4-dages turne med berømte navne som Suzie, en af tidens mange døgnfluer, svenske Jerry Williams (som var alt andet - han stoppede karrieren i 2015!),  The Violents og mange flere. Altsammen præsenteret af Jørgen Mylius. Fire velbesøgte koncerter i Aalborg, Odense, Åbenrå og Århus. 

Vi stod for langt nede på plakaten til, at der kunne ofres hoteller, så det var tre dages buskørsel land og rige rundt, nærmest i døgndrift. For det indkas-serede vi svimlende 120 kr. pr mand.

The last time

Såret stolthed eller ej - busturene ud i landet fortsatte med uformindsket frekvens sommeren over. Ikke meget erindres fra stederne, 'Blue Moon' i Silkeborg huskes dog for et kæmpeslagsmål, minutter efter at bassistens forældre havde betalt for kaffen og forladt etablissementet. Pyhh ...

I Varde optrådte vi sammen med Nat Russell, der lige stod og manglede en backing-group til 'Elefantens Vuggevise'. No problem! Det lød ikke godt med den besætning, til en vuggevise, men han var glad og tilfreds. Måske mest med at arbejdskraften var gratis.

I november 1964 slog bassisten sin sidste skomagerbas (i Vojens) for denne gang. Senere blev John Aage indkaldt til flyvevåbnet. Helge led samme skæbne, og Palle og Freddie så ingen anden udvej end at tilslutte sig - af alle - The Spitfires! Restless-tiden var definitivt forbi.

Men det var sjovt så længe det varede!